Accepter De Gode Ting Der Kommer Din Vej i Livet

Hænder

Alle vores liv, minder på sin vis om rutsjebaner: de går op, og de går ned igen. Nogle gange bliver man kastet ud i et vildt loop, og mister jordforbindelsen et øjeblik. Der er ikke noget at gøre ved, at livet er sådan: der er ikke en pause-knap, og vi kan ikke få det gode uden det dårlige. Det vi kan gøre er, at spænde sikkerhedsselen og prøve at få mest muligt ud af turen. Det gør man bedst ved, at acceptere de gode ting, der kommer vores vej i livet: virkelig tage alt ind, når rutsjebanen går opad.

Men det er der mange, der ikke er særligt gode til. Vi tænker konstant på næste gange det går nedad igen: vi tør ikke nyde øjeblikket, fordi vi er alt for godt klar over, at det snart forsvinder og tingene bliver slemme igen. Men det er simpelthen så sørgeligt! Det betyder reelt, at vi lever vores liv med nedturer og fantasier om nedturer. Det er da klart, at vi har så mange mennesker, der lever med depression i vores samfund, når det er den strategi vi vælger at tilgå verden med.

Men du kan lave om på det. Du kan tage en beslutning om, at kigge på den positive side af alting. Du kan faktisk dreje det 180 grader, og ikke bare nyde opturene, men også se frem til dem, når det ellers går ned af bakke. Hvis du er i stand til at minde dig selv om, at du er på livets rutsjebane, og at det kommer til at gå op ad igen, så vil du have langt nemmere ved at smile og nyde turen.

For mig, har det i høj grad handlet om at tro på de gode ting, der sker i mit liv. Jeg arbejder med markedsføring, og har altid været utroligt skeptisk i mit professionelle liv. Hver gang en mulighed kom, der virkede lidt for god til at være sand, så gik jeg totalt i baglås. Det var ikke så meget, at jeg ikke troede på det: men mere, at hvis det gik galt, så ville jeg virkelig være skuffet over mig selv. Så det er en forsvarsmekanisme: hvis vi ikke tror på, at gode ting kan ske, så bliver vi aldrig skuffede. Men så sker der altså bare heller ikke så mange gode ting. Så det lavede jeg om på.

Siden er der sket fantastiske ting i både mit professionelle og private liv. Jeg har trods min store skepsis overfor computere kastet mig ud i at bruge agillic automation software, og det har virkeligt givet pote i marketing forretningen. På det personlige plan kom jeg endelig ud at date igen, og har fået mig en fantastisk kæreste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: