De Krævende Råber Højest Men De Tålmodige Får Mest for Pengene

Tålmodig

Når man har arbejdet som ejendomsmægler i nogle år, lærer man en helt del af sit arbejde. Noget af det er selvfølgelig teknisk, og det er også ganske interessant og nyttigt. Men den del, der har overrasket mig mest er, hvor meget man lærer om den menneskelige natur, og de forskellige former for strategier vi helt naturligt benytter os af i hverdagen.

Jeg stifter bekendtskab med rigtigt mange forskellige typer mennesker i forbindelse med mit arbejde, og jeg kan her fortælle, at det er helt rigtigt hvad de siger: ikke to mennesker er ens. Alle mine kunder har været meget forskellige individer, hvor jeg må tilpasse mig behovene for den enkelte meget nøje. Der er dog nogle ting der går igen, og det er disse ting, som denne artikel handler om. Jeg vil sætte fokus på en af de strategier, som nogle kunder benytter sig af, når de er på husjagt, og som ikke er særligt god. Derefter vil jeg gennemgå den absolut modsatte strategi, og forklare hvorfor den virker så meget bedre.

Så lad os starte med den ikke særligt gode strategi: at råbe højt. Der er rigtigt mange mennesker, der ikke ser ud til at have lært, at man ikke få ret bare fordi man kan snakke højt. Personligt troede jeg at det var noget man lærte som barn: men nogen må åbenbart have fået deres vilje derhjemme, hver gang de råbte og skreg. Det er både uhyggeligt og irriterende, når man har en fuldvoksen person – eller endda et par! – inde som kunde, og de så begynder at opføre sig som forkælede småbørn. Jeg havde eksempelvis et par inde, der havde fået mig anbefalet af en ven. Det var jo alt sammen meget godt, og jeg sætter altid pris på en god anbefaling. Problemet var, at de var på jagt efter et hus i Faaborg – hvilket overhovedet ikke er mit område. Jeg bor nærmest så langt fra Faaborg som man kan komme til!Jeg anbefalede dem naturligvis at finde en ejendomsmægler i Faaborg, da vedkommende ville kunne hjælpe dem meget bedre end jeg kunne. De blev begge to helt røde i hovedet, og begyndte at råbe af mig. Hvad i alverden bildte jeg mig ind, at føle mig for god til, at tage dem som kunder? Jeg blev helt mundlam. Jeg vidste virkeligt ikke hvad jeg skulle gøre: jeg prøvede jo rent faktisk at hjælpe dem på bedst mulig vis. Men det var nok godt nok: jeg har haft kunder som dem før, og undgår for alt i verden at få dem igen. De har nemlig samme reaktion, når jeg ikke kan fremvise huse i weekenden, eller ikke kan forhandle prisen ned til det, de synes er rimelig (og de starter typisk med at byde det halve, af det huset er sat til salg for…).

De tålmodige mennesker er derimod ikke bare dem jeg bedst kan lide, men også dem der ender med den bedste handel. De lader mig nemlig gøre mit arbejde, og ved ikke at presse mig, kan jeg drage fuldt nytte af mine mange års erfaring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: