En Vegetar Med Følelser for Planter

Jeg var kun 7 år gammel, da jeg besluttede mig for at blive vegetar. Det var nok min tante der var en stor indflydelse der. Hun var nemlig vegetar dengang, og det åbnede mine øjne. Det skal siges, at hun aldrig prøvede at presse andre til at stoppe med at spise kød. Jeg hørte hende aldrig skælde mine forældre ud over at spise kød, og hun gjorde aldrig et stort nummer ud af, at hun var vegetar. Hun gik også meget op i, at hendes valg om ikke at spise kød, ikke skulle gå ud over andre. Så hvis hun blev inviteret til middag, så tilbød hun altid at tage en salat eller lignende med. Ingen behøv at tage særlige hensyn til hende, og ingen skulle føle at hun kiggede ned på dem, for deres egne valg.

Når jeg siger at min tante inspirerede mig til at blive vegetar i en alder af bare 7 år, er der mange der straks tænker, at hun nok hjernevaskede mig. At hun tog en stakkels lille pige og pressede sine egne overbevisninger ned over hovedet på hende. Men det var altså slet ikke sådan det foregik. Jeg var derimod nysgerrig omkring, hvorfor hun altid havde sin egen mad med til arrangementerne. Jeg var ret kræsen som lille, og tænkte at min tante måske også var kræsen! Så jeg spurgte hende. Hun fortalte mig bare at hun var vegetar, og derfor ikke spiste noget, der kom fra dyr. Det fik lille 7 årige mig til at tænke og stille mange spørgsmål. Jeg havde ikke rigtigt tænkt over, at kød kom fra dyr. At det var døde dyr, som var blevet skåret i stykker og stegt. Pludseligt fik jeg kvalme.

Så jeg blev vegetar, og har været det lige siden. Mine forældre respekterede min beslutning, og har aldrig givet mig nogen problemer for det. Det sætter jeg pris på.

Jeg blev dog også pludseligt opmærksom på, at planter jo også var i live. Jeg havde følte ikke samme stærke empati med dem, som jeg havde til dyr. Men det var måske bare et produkt af, at deres liv var så forskelligt fra mit eget, at det var svært at sætte mig i deres sted. Jeg følte dog stadig, at deres liv var værdifuldt, og det sårede mig at måtte tage deres liv for at bevare mit eget.

Så jeg har fundet en gylden middelvej. Jeg undgår så vidt muligt, at slå hele planter ihjel. Når det bliver juletid, er Kunstige juletræer vejen frem for mig. Jeg ser ingen grund til at et juletræ skal lade livet, blot for at jeg kan danse rundt om det. Jeg gror selv planter ude i min have, og plukker så vidt muligt kun blade og grene af. Jeg er sikker på det sårer planten, men den kan i det mindste forblive i live. Og jeg tager aldrig mere end jeg har brug for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: