Ingen Sætter Pris på en Bil som en Ægte Drengerøv

Hvid bil

Jeg vil gerne indlede denne artikel med at sige, at jeg på ingen måde har intentioner om at være sexistisk i denne artikel. Når jeg siger ”drengerøv”, så peger jeg imod en bestemt form for personlighed, som reelt kan findes hos både mænd og kvinder. Jeg erkender at navnet, idet det indeholder ordet ”dreng”, er farvet af fortidens kønsroller, men nu er det jo ikke mig der laver det danske sprog. Jeg må da også sige, at der i min omgangskreds er flere mænd der har drengerøvs personligheden end der er kvinder: men det betyder ikke, at sidstnævnte ikke eksisterer. Det kan endda være, at der er flere af dem end mænd, hvis bare vi kigger udenfor min egen omgangskreds.

Med den lille intro, så lad mig sige, at jeg elsker at være en drengerøv, og også elsker at bruge tid sammen med mine drengerøvskammerater – både de mandlige og de kvindelige af slagsen. Vi har nemlig en helt masse til fælles, og en af de store passioner vi alle deler, er den der har med biler at gøre.

Jeg tror 100% på, at ingen værdsætter biler på samme måde, eller i samme grad, som en ægte drengerøv gør. Bilen er ligesom kernestenen af hvad det er vi finder fedt her i verden. Uanset om vi ser Fast & Furious eller har gang i at sammenlign Peugeot priser, så er vi fuldstændigt opslugt af det, og bliver irriterede hvis nogen prøver at fjerne vores opmærksomhed fra vores absolut favorit emne.

Jeg har for længst opgivet at forklare hvorfor vi synes biler er så fede. Det er blevet tydeligt for mig, at forskellige mennesker ser på verden på forskellig vis, og at vores sprog derfor ender med at tale forbi hinanden, fordi fokus i vores liv har været forskelligt helt fra starten af. Jeg tror det er det samme der sker, når en person der er vildt passioneret omkring skak eller et bestemt computerspil, og forsøger at overbevise mig om at det er det fedeste i verden. Det er bare ikke de ting, der får mig til at klikke: det gør biler derimod!

Det interessante er dog, at alle og enhver har en bil og kører i den til daglig. Det gør det lidt mere mystisk for os drengerøve, hvordan folk kan eje og køre i en bil, og ikke have samme fascination som os. Det svarer til at alle spillede skak hver eneste dag, men de fleste ikke rigtigt gik op i det – ville det ikke være en underlig verden? Tænk at bruge så meget tid og så mange penge på en ting, som man så ikke værdsætter på samme måde som jeg og mine kammerater gør det? I sidste ende får vi vel mere for pengene!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: