Internationale Modemagasiner Påstår Danskerne Holder sig Tilbage

Dansk mode

Danmark har for nyligt sat sin prik på verdenskortet igen, men denne gang på en knap så positiv måde. Det er ikke unormalt at vores lille land kommer på læberne i andre lande, og det er typisk gode ting, de har at sige. Der er meget snak om vores velfungerende velfærdssamfund, og at vi er det lykkeligste land i verden. Men de artikler der for nyligt er kommet ud, i de udenlandske modemagasiner, stiller sig pludseligt kritiske overfor danskerne sans for mode.

Det er specifikt vores mode, når det kommer til regntøj, som kritikerne har kastet sig over. Kritikken lyder på, at danskerne er alt for pragmatiske når det kommer til regntøj, og går mere op i funktion end i form. De siger, at det specielt er tydeligt, fordi det står i skarp kontrast til alle de andre mode relaterede valg vi danskere ser ud til at tage. Danskerne er nemlig med på de seneste trends på stort set alle områder, og er også trendsættere selv. Vores sommertøj er altid farverigt og inspirerende, og det tøj vi går rundt i til vinter har det også med at være imponerende og lækkert. Men når det kommer til regntøj, så beskyldes danskerne for, at være ligeglade med udseendet, og er tilfredse med hvad som helst, der kan holde regnen ude.

Som dansk mode ekspert, kan man ikke andet end ryste på hovedet af den udenlandske kritik. Det er ganske rigtigt at vi danskere sætter pris på funktion, men vi formår altså ganske fint at kombinere det med en lækker stil. Specielt når det kommer til regnjakker til damer, har vi noget af det mest stilrigtige og moderne regntøj i hele Europa, og det siger altså ikke så lidt. Jeg er derfor overbevist om, at denne kritik på bunde ud i en misforståelse omkring praktisk regntøj.

I mange andre lande er folk nemlig villige til at ofre funktionen for moden. Det er fint nok tøjet ikke er helt vandtæt, hvis bare det ser godt ud. Den slags snobberi gider danskerne ikke – hvad godt gør noget regntøj, hvis man stadig bliver våd? Fordi vi har andre krav til vores regntøj, så bliver vores mode når det kommer til regnjakker og regnbukser naturligvis anderledes, end i de lande, hvor udseende er det eneste der betyder noget. Det er helt ærligt ikke grimmere eller mindre mode-rigtigt: og det synes jeg faktisk er imponerende, når man tænker på at de danske designere har mindre frihed til at skabe deres kollektioner, fordi de praktiske egenskaber også skal vægtes.

Så hvis du har siddet med stor bekymring, og læst kritikken i de udenlandske magasiner, så bare tag det helt roligt. Vi har godt styr på moden her i landet, og hvis du tænker dig lidt om, så ville du nok alligevel ikke være villig til at skifte over til noget regntøj der så godt ud men ikke var vandtæt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: