Findes der rentefrie lån?

Kreditkort

Et rentefrit lån lyder i manges øre for godt til at være sandt. Findes de rentefrie lån, og hvordan kan det lade sig gøre for låneudbyderne? Det kan du blive klogere på her i artiklen.

 

Hvordan er de rentefrie lån skruet sammen?

Før vi går videre, er det vigtigt først og fremmest at forstå, hvordan et rentefrit lån hænger sammen. Det er nemlig ikke altid, at det er så godt, som det lyder. I langt de fleste tilfælde er et rentefrit lån nemlig kun rentefrit i en bestemt periode – som regel i de første 30 eller 60 dage. Naturligvis kan du betale lånet ud i denne periode, og så vil der ikke have været renter på lånet. Hos langt de fleste låneudbydere koster det ikke noget at indfri gælden før tid. Du skal selvfølgelig altid være opmærksom på vilkårene ved din nuværende låneudbyder.

Det er i yderst sjældne tilfælde, at et lån er rentefrit i hele perioden. Hvis det skal være det, så er det som regel ved særlige kampagner, hvor det kun gælder for nye kunder. På denne slags rentefrie lån vil der typisk være en meget kort løbetid, og det gælder som regel kun på små lånebeløb. Her skal du, ligesom med andre lån, være helt sikker på, at du kan betale de månedlige afdrag.

Som du kan læse, så er der en række forskellige former for lån uden renter. Nogle er kun rentefrie i en bestemt periode, mens andre er det i hele løbetiden. For ikke at havne i en uheldig situation med et lån, er det derfor vigtigt, at du altid er meget grundig, når du skal læse din låneaftale igennem.

 

Hvad får udbyderne ud af det?

Rentefriheden udspringer primært på grund af den høje konkurrence på lånemarkedet i Danmark. Udbyderne er nødt til at have nogle attraktive lån, hvis de skal overleve den hårde konkurrence. En af måderne at gøre et lån attraktivt på er ved at gøre den første periode eller det første lån rentefrit. Udbyderne får nye kunder ind, og gør de en god figur, er der en stor chance for, at kunden vil bruge dem igen.

 

Vær altid opmærksom, når du ser et rentefrit lån

Før du underskriver en låneaftale på et rentefrit lån, skal du være opmærksom på eventuelle gebyrer ved lånet. Selvom et lån er rentefrit, kan det nemlig godt være, at omkostningerne er lagt ind i højere gebyrer. Derfor bør du altid sammenligne flere forskellige lån, så du har en god fornemmelse for vilkårene. Det er ikke altid, at gebyrerne hæves blot fordi et lån er rentefrit. Det er blot en god ting at være opmærksom på, før du underskriver en låneaftale.

Samtidig skal du være opmærksom på, om tilbuddet kun gælder nye kunder. Er du i forvejen kunde i banken, vil du derfor ikke kunne gøre brug af tilbuddet. Ønsker du stadig et rentefrit lån, kan du undersøge mulighederne hos andre låneudbydere. Der findes mange udbydere på det danske marked, der tilbyder rentefrie lån i den første periode af løbetiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

%d bloggers like this: